
Om "os"
Velkommen til Akvariesten.dk! Mit navn er Sebastian Dalbjørn, og dette projekt er min passion og mit kreative frirum.
I starten af 2024 blev jeg ramt af angst og depression, og som en del af min vej tilbage fandt jeg stor glæde i at få mig et akvarium. Efter at have indrettet det med fisk og planter, opdagede jeg hurtigt, at jeg savnede noget unikt og spændende til bunden af akvariet – noget, der kunne give dybde og karakter.
Da jeg søgte efter specielle akvariesten online, blev jeg overrasket over, hvor svært det var at finde noget, der virkelig skilte sig ud. Derfor besluttede jeg mig for selv at prøve kræfter med at skabe dem. Det blev starten på en spændende rejse fyldt med eksperimenter, kreativitet og læring, som nu er blevet til Akvariesten.dk.
Min mission er at skabe unikke sten, der ikke kun bringer glæde til dit akvarium, men også til dig som akvarieejer. Jeg håber, at mine sten kan være med til at gøre dit akvarium endnu mere levende og personligt!
Jeg holder til i nordsjælland og kan findes personligt på instagram @sebastiandalbjoern